I dag er det første dag i maj. Den sidste måned i foråret kommer med sine grønne farver og solen, der skinner. I forbindelse med dette skift, går jeg også over til et nyt tema.
I sidste måned var mit overordnede tema VÆRDIER. Denne måned er det REGENERATIVE fokus for det, jeg lægger op. De to temaer fletter sig sammen ligesom det meste inden for arbejds- og organisationspsykologi gør.
Men for at få sat handlinger på, er vi også nødt til at dykke ned del-elementer. Du kan finde min inspiration til delelementer for april måned om værdier samlet i ét på min hjemmeside.
Regenerativ betyder genoprettende eller fornyende og bruges ofte i sammenhæng med bæredygtighed og miljø.
En regenerativ tilgang fokuserer på mere end blot at minimere skader, men arbejder også aktivt på at forbedre og opbygge. Det handler om at tænke langsigtet og skabe balance mellem menneskelig aktivitet og naturens egen kapacitet til at regenerere og opretholde sig selv.
Den kommende måned vil jeg have fokus på det regenerative inden for det felt, jeg selv har speciale i; arbejds- og organisationspsykologien. Det drejer sig for eksempel om regenerativ trivsel og ledelse.
I dag er det sidste gang, vi holder Store Bededag som national fridag. Der har været mange diskussioner og uenigheder om denne dag, men nu er det officielt den sidste.
Jeg vil gerne ønske dig en dejlig dag uanset, om du har fri eller er på arbejde og uanset om du er enig i afskaffelsen eller ej. Vær til stede med dem, du er sammen med, lad op, eller tænk over, at du får en fridag en anden dag, hvis du arbejder i dag😊 Måske endda spørge dig selv: Hvad er jeg taknemmelig for i dag?
Er du en nærværende leder?
Oplever du selv at du er nærværende? Oplever dine medarbejdere, at du er det? Er du nærværende hjemme? Hvad er nærvær i det hele taget? Nogen taler om nærvær som fysisk tilstedeværelse, men kender du det at være fysisk til stede uden at være mentalt nærværende?
At være nærværende og træne sit nærvær er en det af regenerativ ledelse. Det er en måde at passe på dig selv, på relationen til andre og på den opgave, du skal løse.
Hvis du vil vide mere om at træne nærvær eller arbejde regenerativt, kan du følge mig her på sociale medier, eller læse om det forløb for ledere, jeg starter i august (opstarten er udsat fra juni til august).
Du kan også kontakte mig for 15 min. gratis coaching/rådgivning. Læs mere på hjemmesiden. Link i bio!
Opbygning i stedet for nedslidning?
Vi taler en del om stress og nedslidning – både på politisk niveau og i praksis. Hvad gør vi med dem, der er blevet syge? Hvordan kommer de på arbejdsmarkedet igen? Hvad gør vi for at undgå det?
Som samfund har vi ikke råd til, at vi bliver slidt ned af at arbejde. Det er ikke godt for den enkelte og det er ikke godt for fællesskabet eller økonomien.
Regenerativ trivsel og regenerativ ledelse handler om at bygge op i stedet for bare at reparere. At vi ser på organisationen som et hele, hvor vi påvirker hinanden og miljøet.
En arbejdsgiver har det lovpligtige ansvar for arbejdsmiljøet, men hvis vi skal de udfordringer, vi står med, er vi nødt til at tænke større. Derfor er det så vigtigt at medarbejdere og ledere er kreative sammen. Det kræver, at vi ikke konstant er i tidspres og at vi tør prøve løsninger, som ikke er prøvet før.
Hvad gør I hos jer for at undgå nedslidning og stress? Og måske endda bygge mennesker op?
At være nærværende er en gave, du kan give et andet menneske.
Vi kan godt bilde os selv ind, at vi er nærværende og til stede i nu’et. Men som mennesker har vi ca. 60.000 tanker i løbet af en dag. Og nogle af de tanker, konkurrerer med vores nærvær. Vi kan have tanker om næste møde, mens vi sidder til ét møde. Vi kan måske endda komme til at tjekke mail samtidig med at tale i telefon og tro, at vi kan være til stede to steder på én gang. Det kan vi bare ikke.
Er det genkendeligt?
Dit nærvær er en gave du giver til andre mennesker. Og det kan trænes!
Hvordan træner jeg mig selv til at være mere nærværende?
Hvordan træner jeg mig selv til at være mere nærværende?
Mindfulness er en tilgang til at træne dit nærvær på. Mindfulness defineres som evnen til at være til stede i nuet med venlig opmærksomhed og accept på tanker, følelser og krop i de situationer, som du møder i livet.
Jeg har gennem de 17 år, jeg har undervist i mindfulness og self-compassion (selv-medfølelse) mødt mange, som har fordomme om mindfulness og mener, det bare handler om at sidde og lytte til en meditation og nogle klokker. Mindfulness handler dog om meget mere. Det er en træning af hjernen til at blive mere nærværende, og det kan man gøre på mange måder; Ved at meditere (formel træning) ved at træne sit nærvær i hverdagen (uformel træning).
Når vi taler om mindfulness i forskningsverdenen, er der to programmer MBSR og MBCT, som man har forsket meget i. Det er mindfulness baserede kognitiv stress reduktion og terapi, som byder på forklaring og forståelse af, hvorfor vi tænker, som vi gør, hvordan tanker, følelser og krop hænger sammen og hvordan vi kan håndtere det. At træne sit nærvær giver mulighed for at dæmpe og håndtere svære følelser og stress.
Det er ikke en mirakelkur. Det kræver motivation og øvelse, men det er hjernetræning med rigtig god effekt.
I april fik jeg mulighed for at fortælle om regenerativ ledelse i en Rotary klub. Inden mit oplæg, var der en præsentation fra et medlem, som fortalte om deres arbejde for at skaffe finansiering og hjælp til nogle børnehjem rundt i verden.
Den korte definition på det regenerative handler om, at vi giver mere end vi tager. Det kan være både socialt, miljømæssigt, relationelt, mm.
Eksemplet viser, at vi også godt selv kan få noget igen. Medlemmerne i Rotary får noget ud af være i et netværk, hvor de kan sparre og deltage i forskellige arrangementer. De betaler for det og dermed bidrager til, at små og store projekter bliver igangsat, unge bliver sendt på udveksling, for at de kan lære om andre kulturer mm. Derudover bidrager de med forskelligt frivilligt arbejde. Dvs. alle får noget ud af det og helt sikkert mere, end hvis de havde stået alene med en finansiering af et projekt.
Der er heldigvis mange organisationer, der arbejder på den måde. At have fokus på det regenerative kan være med til at give mere til verden, hinanden og naturen. Er det OK at brande sig på det? Ja, hvorfor ikke, hvis det er reelt? Hvis man som organisation eller arbejdsplads er tydelig om sine værdier (se tidligere post fra april), giver det også mulighed for at tiltrække frivillige og ansatte med samme værdier. Små skridt for en bedre verden.
Ofte kommer man til kun at fokusere på klima og miljø, men bæredygtighed og regenerativ tilgang handler i lige så høj grad om, at vi skal passe på os selv.
FN’s verdensmål tager udgangspunkt i en mere helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed, hvor produktionsmetoder, forsyningskæder, menneskers liv og trivsel, miljømæssige og sociale bæredygtighed er dele af en overordnet strategi. Det er en måde at være i verden på at tænke etisk og ansvarligt.
Det kan blive meget stort og uoverskueligt. Og så lader vi det være op til politikere og beslutningstagere. Men vi kan også selv gøre en forskel. Som erhvervspsykolog er den regenerative tilgang med mig i mine opgaver på den måde, at jeg ønsker at være med til at skabe en bæredygtig og regenerativ fremtid for organisationen og samfundet som helhed. Det handler om at tænke langsigtet og integrere bæredygtighed og social ansvarlighed i alle beslutninger og handlinger. Vi skal blive bedre til ikke at bruge os selv, hinanden og vores ressourcer op. Deri ligger et ansvar hos os alle, sammen og hver for sig. Hvis vi selv har overskud, har vi også mere overskud til at kigge ud mod verden omkring os.
”Giv ikke op på store mål – tag små skridt i den rigtige retning”
Hvad lader dig op?
Hvornår har du brugt tid på at tænke over, hvad der lader dig op? Både på arbejdet, studiet og hjemme. Vi har brug for balance og kan godt i denne verden, som stiller mange krav, glemme den balance, som vi hver især har brug for. Det er ikke sikkert det er det samme for dig som for din nabo.
Hvilke relationer? Hvilke arbejdsopgaver?
Lader du bedst op alene eller sammen med andre?
Hvad lader dig op i fritiden?
Har du helt glemt, hvad der lader dig op, men har mere fokus på andre?
Vi er nødt til at pleje os selv og lade op for at kunne være til stede for andre og for at kunne skabe de forandringer, vi ønsker i verden, omkring os og hos os selv.
Symptombehandling eller helhedstænkning?
Sygefravær er en vanskelig og kompleks størrelse at have med at gøre. Mange arbejdspladser kæmper med det. Et særligt fokus på sygefraværstallene kan i periode nedsætte det markant.
Men der kan være tale om symptombehandling.
At se helhedsorienteret på nedsættelsen af sygefravær kan dog opleves som meget stort og uoverskueligt, da det handler om mange parametre af arbejdslivet; Samarbejde, kompetencer, onboarding, psykologisk tryghed, ledelse, arbejdspladsens værdier, normering, hvor gode vi er til at være kreative i at fastholde medarbejdere, som lider af forskellige sygdomme eller er i forskellige livsfaser, og meget mere. Det er vanskeligt at bringe en lineær tænkning ind i løsningen af sygefravær. Hvis vi kunne det, havde vi helt sikker set det løst allerede.
Vi mennesker sætter aftryk hos hinanden og vores omgivelser. Vi spejler os og afspejles. Vores fortid reflekteres i nutiden.
Vores handlinger reflekteres i vores omgivelser. Både være på mikro- og makroplan; i de nære relationer, mellem grupper, i miljøet og i samfundet.
Hvilke aftryk sætter du?
“Patience is a form of wisdom. It demonstrates that we understand and accept the fact that sometimes things must unfold in their own time.”
Jon Kabat-Zinn
”Navnet Reflexions afspejler det, at vi som mennesker sætter aftryk hos hinanden og vores omgivelser. Vi spejler os og afspejles. Vores fortid reflekteres i nutiden. Vores handlinger reflekteres i vores omgivelser.”
I maj måned har jeg haft fokus på det regenerative. Det stopper ikke her, fordi jeg har det hele tiden med mig. Men som tema, vil jeg nu gå over til ”overgange”.
I dag er vi på vej fra forår til sommer, fra maj til juni, fra tiden hvor alt springer ud til at det hele står i fuldt flor.
Det er også tiden hvor mange unge står i en overgang fra ét til noget andet. Det samme gør deres forældre.
Læs med den næste måned, hvor jeg vil have fokus på overgange, som et overordnet begreb i relation til (arbejds)livet.
Vil du læse mine gamle opslag fra de sociale medier, kan du se på min hjemmeside, hvor de er sorteret efter måned/tema.
Tak fordi du læser med.
Del meget gerne 😊